# At bo alment

> URL: https://dab-lejerbo.dk/beboer/at-bo-alment/
> Last updated: 2026-09-08

Hvad er det nu en almen bolig er?

## **Hvad vil det sige at bo alment?**

Når du bor i en af de boliger, som DAB-Lejerbo administrerer, vælger du samtidig at bo i en almen bolig. Men hvad betyder det egentlig? 

Først og fremmest er almene boliger for alle, og omkring en million mennesker i Danmark bor alment. 

Langt størstedelen af de almene boliger bliver udlejet via ventelister gennem administrationsorganisationer, som for eksempel DAB-Lejerbo.

Nedenfor har vi samlet information, som er vigtig viden for dig, der er beboer. Er du ikke beboer endnu, men på udkig efter en bolig og har spørgsmål til boligsøgning, så skal du i stedet klikke [**her.**](https://dab-lejerbo.dk/boligsoegende/spoergsmaal-og-svar/)
                                                                                            #### Gode råd til et bedre naboskab
- 
Hils på din nabo og vær imødekommende

- 
Tag hensyn og larm ikke for meget

- 
Tilbyd din hjælp

- 
Tag problemerne i opløbet

- 
Bliv frivillig i din boligafdeling

                                                                                                                                            ## Du kan få hjælp
                
Når du bor alment, kan du ringe til dit ejendomskontor, hvis din vandhane drypper, du har spørgsmål om affaldssortering, eller noget går i stykker i din bolig.

Ejendomskontorets medarbejdere er specialister i drift og vedligehold af boliger, bygninger, varmecentraler  samt grønne områder.

De kan besvare de fleste af de dine spørgsmål, reparere mindre skader eller bestille en håndværker, hvis opgaven kræver en større indsats. Søg din afdelings hjemmeside frem herunder for at finde kontaktinfo på dit lokale ejendomskontor.
            Find din afdeling                                                                                            ## Du har en stemme
                
Når du vælger at bo i en almen bolig, er du samtidig med til at bestemme i den boligafdeling, du bor i.

Du kan møde op og give din mening til kende på afdelingsmøderne, som skal holdes mindst én gang årligt – og du kan stille op til afdelingsbestyrelsen.

Det er dig og de øvrige beboere i afdelingen, der bestemmer.  Det kaldes beboerdemokrati, og det kan du læse mere om via linket herunder. 
            Læs mere om beboerdemokrati                                                                                            ## Du får fællesskab i nærheden af dig
                
Når du bor i en almen boligafdeling, er der ofte gode muligheder for at deltage i forskellige fælles aktiviteter sammen med dine naboer. Det kan være en madklub, en gåklub, en syklub eller noget helt fjerde.

I DAB-Lejerbo arbejder afdelingen Aktive Fællesskaber for at støtte op om fællesskaberne i boligafdelingerne.

Alle beboere kan henvende sig med idéer og få hjælp og støtte til, hvordan de kan føres ud i livet. Læs mere om Aktive Fællesskaber og find deres kontaktinfo herunder. 
            Læs mere om Aktive Fællesskaber                                                                                            ## Du betaler kun for udgifterne 
                
Der er ikke nogen, der skal tjene penge på de almene boliger. Huslejen er det, man kalder ”balanceleje”.

Det vil sige, at din husleje går til udgifterne i din boligafdeling. Både de daglige udgifter, men også til de udgifter, der kommer hen ad vejen.

Derfor lægges der typisk et beløb til side hver måned, så boligerne kan blive vedligeholdt løbende.

Der skal ikke være noget overskud i boligafdelingen, det skal bare løbe rundt. Derfor er huslejen i en almen bolig ofte lavere end i tilsvarende privat byggeri.
                                                                                ## Du bor et sted med regler
                
I en almen boligafdeling bor der mange forskellige mennesker, der hver især har et medansvar for, at der er rart og trygt at bo.

I alle boligafdelinger har beboerne vedtaget et sæt ordensregler, det kaldes husordenen, som alle er forpligtet til at følge. Reglerne er forskellige fra afdeling til afdeling, og det er beboerne, der på det årlige afdelingsmøde vedtager ordensreglerne.

Formålet med en husorden er at sikre, at alle opfører sig ordentligt overfor hinanden. Samtidig kan den være med til at sikre, at beboerne passer godt på boligerne.

Du finder gældende husorden på din afdelings egen hjemmeside.

---

## Structured Data

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "Organization",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/",
  "name": "dab-lejerbo.dk",
  "logo": "https://dab-lejerbo.dk/assets/logo/logo.png",
  "description": "Self-service housing platform where users search available tenancies, sign up for membership, join waiting lists, and apply for housing."
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "WebSite",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/",
  "name": "dab-lejerbo.dk",
  "inLanguage": "da",
  "description": "Self-service housing platform where users search available tenancies, sign up for membership, join waiting lists, and apply for housing."
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "WebPage",
  "name": "At bo alment",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/beboer/at-bo-alment/",
  "inLanguage": "da",
  "dateModified": "2026-09-08"
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "BreadcrumbList",
  "itemListElement": [
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 1,
      "name": "Beboer",
      "item": "https://dab-lejerbo.dk/beboer/"
    },
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 2,
      "name": "At bo alment"
    }
  ]
}
</script>