# Beboere fra 1.800 boliger kan nu bruge fælles genbrugsplads

> URL: https://dab-lejerbo.dk/om-os/nyheder/aktuelle-nyheder/26-06-01-genbrugsplads-i-vildtbanegaard/
> Last updated: 2026-06-01

## **Beboere fra 1.800 boliger kan nu bruge fælles genbrugsplads**
#### Beboere fra Vildtbanegård I, II og III fik i maj en fælles genbrugsplads, og det blev markeret med indvielsesfest lørdag den 23. maj.

*Tekst: Johnny Gudmand. Foto: Marianne Alsing*

Der var pyntet op og gjort klar til fest, da der var indvielsesfest for en ny genbrugsplads centralt placeret mellem de tre boligafdelinger Vildtbanegård I, II og III, der skal dele den. I alt er der 1.800 lejemål fordelt på de tre afdelinger i Ishøj.

Festen begyndte klokken 10 og varede frem til klokken 13. I det tidsrum kunne deltagerne få en bid mad, og der taget både vegetar- og halal-hensyn.

”Vestforbrændingen stillede med to affaldseksperter, der blandt andet havde spil med, hvor deltagerne skulle sortere affald. Der var også standere med en masse forskellige fraktioner, og så skulle beboerne lede efter tre fejl i sorteringen. Eksperterne var mega dygtige og kunne svare på alle mulige sjove spørgsmål,” fortæller Jens Riishede, tovholder på dagen og bestyrelsesmedlem i Vildtbanegård II.

Omkring 150 mennesker deltog i festen, og flere kom forbi med deres ting, der skulle til genbrug. Samtidig med anlæggelsen af genbrugspladsen er der etableret en byttecentral, og på dagen meldte fire beboere sig som frivillige.

”Jeg synes, dagen gik rigtig godt. De, der mødte op, var interesseret. Folk spurgte de to fra Vestforbrændingen om rigtig meget,” fortæller Jens Riishede.
#### Giver bedre muligheder

Projektet er anlagt på den måde, at en garage er blevet inddraget og en ny erstatning opført som en forlænget del af driftens materialegård i nærheden. Det har frigjort plads til genbrugspladsen, hvor beboerne kan aflevere deres storskrald. Beboernes genbrugsplads er adskilt med to låger ind til et område, hvor driften kommer, og hvorfra store containere bliver tømt af lastbiler.

”Tidligere har vi haft storskraldsskure, og det fungerede ikke. De blev overfyldt med alt muligt, og de blev lukket, fordi det var en udfordring for arbejdsmiljøet. Samtidig var der ikke plads til at sortere. Vi har i en lang periode ikke haft et sted at tilbyde vores beboere at komme af med storskrald. Så skulle de have en bil og køre til Brøndby. Det har mange ikke haft mulighed for. Derfor giver det her bedre muligheder for at komme af med storskraldet,” forklarer Jens Riishede.

Men hvordan er de første erfaringer med genbrugspladsen så ?

”Jeg synes, det er blevet et godt resultat. Folk kommer, orienterer sig på skiltene og bruger pladsen. Det ser ud til at fungere,” fortæller Jens Riishede, der har været med i en arbejdsgruppe sammen med andre repræsentanter fra boligafdelingerne, driften og Marianne Alsing fra DAB-Lejerbos landskabsafdeling.

I Vildtbanegård bliver der også gjort andet for at hjælpe beboerne med at sortere korrekt.

”Til at begynde med havde vi nogle trykte sorteringsvejledninger til kildesortering. Dem valgte man at lade være at trykke, fordi det var dyrt. Så lavede vi i stedet en hjemmeside, der hedder [vbgaffald.dk](http://vbgaffald.dk), hvor oplysningerne er. Den er møntet på vores nedgravede affaldsløsning, men der er også etableret en side om genbrugspladsen,” fortæller Jens Riishede.
                                                                                                                                                                                                                                                                        #### To år undervejs

Projektet med genbrugspladsen begyndte for omkring to år siden. Som noget af det første tog landskabsarkitekt Marianne Alsing og driftslederne på inspirationstur til andre store afdelinger med genbrugspladser. 

Herefter udarbejdede landskabsarkitekten en skitsering af løsningen og gik i dialog med Vestforbrændingen, der står for affaldshåndteringen i kommunen. I september 2024 blev skitseoplægget godkendt på afdelingsmøder i de tre boligafdelinger, og i 2025 gik projektering og myndighedsbehandling i gang, inden anlægsfasen begyndte i januar 2026.

”Ønsket om en ny genbrugsplads kom fra driften, og jeg har sammen med funktionærerne set på, hvad der har været den bedst mulige løsning. For der skulle findes en erstatning for en midlertidig løsning, hvor dispensationen i øvrigt udløb undervejs, og i omkring et halvt år kunne beboerne ikke komme af med deres storskrald. Vi har samarbejdet godt i arbejdsgruppen, og repræsentanterne er kommet med input og har godkendt projektet,” forklarer Marianne Alsing.
#### Passer ind

I løsningen er der selvfølgelig tænkt over praktikken, men der er også tænkt på de omgivelser, pladsen ligger i.

”Jeg er landskabsarkitekt, og for mig er det derfor vigtigt, at der er tænkt meget over, hvordan det passer ind i området. Vi har for eksempel brugt det samme materiale, som der var brugt i forvejen, til plankeværket ved genbrugspladsen og til garagen. Der er også sat nye lamper op, så pladsen er godt oplyst, fortæller” Marianne Alsing og tilføjer:

”Vi har også tænkt meget over god skiltning, og at det er let og også sikkert at aflevere sit affald. Blandt andet er der opstillet små beholdere, og der kommer ikke lastbiler ind på det område beboerne benytter. For jo lettere det er at komme af med affaldet, jo bedre bliver det sorteret. Beboerne benytter et brik-system for at komme ind på pladsen, så den ikke benyttes af udefrakommende. Beboerne i Vildtbanegård har fået en genbrugsplads, hvor der er god plads og godt overblik. Et sted, hvor der er tænkt over brugervenlighed og sikkerhed.”

---

Publiceret: 1. juni 2026

## Structured Data

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "Organization",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/",
  "name": "dab-lejerbo.dk",
  "logo": "https://dab-lejerbo.dk/assets/logo/logo.png",
  "description": "Self-service housing platform where users search available tenancies, sign up for membership, join waiting lists, and apply for housing."
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "WebSite",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/",
  "name": "dab-lejerbo.dk",
  "inLanguage": "da",
  "description": "Self-service housing platform where users search available tenancies, sign up for membership, join waiting lists, and apply for housing."
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "WebPage",
  "name": "Beboere fra 1.800 boliger kan nu bruge f\u00E6lles genbrugsplads",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/om-os/nyheder/aktuelle-nyheder/26-06-01-genbrugsplads-i-vildtbanegaard/",
  "inLanguage": "da",
  "dateModified": "2026-06-01"
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "BreadcrumbList",
  "itemListElement": [
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 1,
      "name": "Nyheder",
      "item": "https://dab-lejerbo.dk/om-os/nyheder/"
    },
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 2,
      "name": "Om os",
      "item": "https://dab-lejerbo.dk/om-os/"
    },
    {
      "@type": "ListItem",
      "position": 3,
      "name": "Beboere fra 1.800 boliger kan nu bruge f\u00E6lles genbrugsplads"
    }
  ]
}
</script>

<script type="application/ld+json">
{
  "@context": "https://schema.org",
  "@type": "NewsArticle",
  "headline": "Beboere fra 1.800 boliger kan nu bruge f\u00E6lles genbrugsplads",
  "url": "https://dab-lejerbo.dk/om-os/nyheder/aktuelle-nyheder/26-06-01-genbrugsplads-i-vildtbanegaard/",
  "inLanguage": "da",
  "datePublished": "2026-06-01",
  "dateModified": "2026-06-01",
  "image": "https://hl.dab-lejerbo.dk/media/12wnxc2d/slider1-genbrugsplads-i-vildtbanegaard-indvielsesfest-1.webp"
}
</script>